Sarah Bernardt med æblechips

Opskrift på Sarah Barnardt med æblechips

De klassiske Sarah Barnardt med et lille lækkert smags tvist i form af æblechips.
Opskrift x personerIngredienser til æblechipsene
100 g vand
100 g sukker
Ca. 2 æbler (må ikke være for store)
Fremgangsmåde
Bring først vand og sukker i kog i en tykbundet gryde, og skyl æblerne og skær dem så tyndt som muligt (pålægsmaskine, eller mandolin kan med fordel bruges). Kom de tynde skriver æble i den varme sukkerlage og pocher så, hver skive til de bliver bløde. Kom husholdningsfilm stramt omkring en bageplade, og placer hver skrive af de pocherede æbler på filmen. Bagepladen kommes tilsidst i en 110 grader varm ovn i ca. 5 timer til skiverne er helt sprøde.
Ingredienser til chokoladecremen
400 g fløde
200 g mørk chokolade
Fremgangsmåde
Varm i en tykbundet gryde fløde op, smelt chokoladen over et vandbad og hæld den lune fløde over. Rør indtil cremen er blank og homogen i konsistensen. Kom den på køl natten over.Ingredienser til makroner 
100 g marcipan (Summerbird)
100 g sukker
75 g æggehvider
Fremgangsmåde
Bland først marcipan og sukker godt sammen, og tilsæt æggehviderne lidt ad gangen, og pisk det hele godt. Fordel så massen i 15 små klatter på et stykke bagepapir og bag i ca. 8 minutter ved 180 grader eller til alle makroner er jævnt gyldne og helt sprøde.
Servering/anretning
Ca. 100 gram æblemarmelade
500 g mørk chokolade.Pisk chokoladecremen stiv i konsistensen (dette kræver meget lidt arbejde, så vær opmærksom på ikke at piske cremen for meget, da den nemt kan skille.) Kom 1 teskefuld æblemarmelade på hver makron og smør chokoladecremen omkring.
Kom dem i fryseren i ca. 3 timer.Smelt den mørke chokolade og dyp de frosne kager heri. Inden chokoladen sætter sig, pyntes kagen med en tørret æblechip.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *