Power mad: Læs om Williams-søstrenes sunde spisevaner

Foto credit: Tennis.it – flickr creative commons

Serena og Venus Williams er indbegrebet af power women, og uden tvivl to af de bedste kvindelige tennisspillere nogensinde. Også uden for tennisbanen har de to amerikanske søstre succes. En del af denne succes skyldes blandt andet deres supersunde livsstil og kostplan. Du kan læse videre nedenunder for at høre mere om Williams søstrenes sundhedstips. Hos bet365 vil du finde odds forslag og flere tennis nyheder.

Friskblendet juice & raw vegan food

Venus Williams er først til at forklare lidt om sine sundhedsvaner. Venus lider af Sjögrens syndrom, som er en autoimmun sygdom, og derfor følger hun en kostplan som for det meste er vegansk, da den hjælper med at forebygge sygdommen.

“Jeg spiser ikke så mange snacks, for det voksede jeg ikke op med. Nogle gange spiser jeg en snack – for eksempel popcorn med salt, peber og trøffelolie – men det er ikke så tit,” siger Venus Williams ifølge Shape.

“Jeg elsker juice og smoothies, da det er en nem måde at blive tanket op på. Og efter træning har jeg brug for protein, og der kan friskblendet juice give mig den balance,” tilføjer den 35-årige tennis darling.

Venus Williams holder især meget af grønne juicer, som hendes mor plejede at lave til hende – blandt andet med indhold som grønkål og spinat. Når det kommer til smoothies er jordbær, mango og ingefær blandt Venus’ favoritter. Venus Williams vil dog ikke betegne sig selv som vegan, men derimod cheagan (cheating vegan) da hun indimellem spiser fisk og kylling.

For begge Williams søstrene står den dog for det meste på bønnespirer, linser, bønner, quinoa og brun ris, da de er meget rige på fiber. De sørger også for at drikke lidt kokosvand, da det er god dehydrering for kroppen samt indeholder både B og C vitaminer, magnesium og kalcium.

Sydstatsmad som snack

Serena Williams er ikke plaget af samme sygdom som sin søster, men har derimod glutenallergi. Lige som Venus spiser Serena ikke snacks så tit, men hvis det endelig skal være, er hun vild med traditionel mad fra USA’s sydstater, heriblandt fried chicken, grits (majsgrød) og moonpies (en sandwich-kage med skumfidus i midten).

“Min livret som barn var min mors kylling med ris og sovs, og det er det stadig i dag. Det er en af de mest kendte retter i Williams familien,” udtaler Serena Williams ifølge Bon Appétit.

“Venus laver meget mad, det gør mine andre to søstre også. Jeg plejede at lave gumbo (en anden sydstatsret, red.) til alle i årevis. Jeg er også kendt for min fem-bønners ret, stegt kylling med hvidløg, kalkun tacos og vegan sushi. Jeg elsker bare at lave mad!”

“Jeg spiser ikke meget før mine Wimbledon kampe. Jeg kan ikke spise fordi jeg bliver nervøs. Jeg tvinger mig selv til at spise kulhydrater aftenen før, men det betyder ikke pasta. Jeg kan bedre lide brun ris og quinoa,” forklarer Serena Williams.

“I mit køleskab har jeg hele tiden kokosvand, Gatorade (sportsdrikke, red.), agurker, pebermynte, grønkål, grøntsager, ingefær og hvedegræs.”

“Jeg hader avocadoer og bryder mig ikke om tomater,” lyder det til slut fra 34-årige Serena.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *