Power mad: Læs om Williams-søstrenes sunde spisevaner

Foto credit: Tennis.it – flickr creative commons

Serena og Venus Williams er indbegrebet af power women, og uden tvivl to af de bedste kvindelige tennisspillere nogensinde. Også uden for tennisbanen har de to amerikanske søstre succes. En del af denne succes skyldes blandt andet deres supersunde livsstil og kostplan. Du kan læse videre nedenunder for at høre mere om Williams søstrenes sundhedstips. Hos bet365 vil du finde odds forslag og flere tennis nyheder. Klik her for at læse mere!

Guide: Spis som en professionel fodboldspiller

Hvis du er vild med at spille fodbold og gerne vil blive endnu bedre til denne sport, kan det være en god idé at holde øje med, hvad du spiser.

Motion og sund kost hænger nemlig tæt sammen, når det kommer til at blive en bedre fodboldspiller. De to ting skal supplere hinanden. Går du for eksempel kun op i din træning og ikke din kost, bliver det svært at forbedre dine fodbold skills i længden. Nedenunder kommer vi med en guide til, hvordan du som fodboldspiller kan forbedre din diæt og blive en stærkere på banen. Klik her for at læse mere!

Chokoladebudding med æblecider

Opskrift på chokoladebudding med æblecider

Opskrift til 10 personer

Ingredienser til chokoladebuddingen 
300 g sødmælk
350 g sukker
50 g hakket god, mørk chokolade
50 g kakao
3 store æg
30 g kartoffelmel
12 blade gelatine
400 g piskefløde

Fremgangsmåde
Bring i en tykbundet gryde mælk, sukker, chokolade og kakao op og koge, og pisk æg og kartoffelmel godt sammen.
Hæld nu den varme mælk over æggemassen og pisk det godt sammen. Kom herefter massen tilbage i gryden og varm til massen bliver helt tyk som budding i konsistensen. Udblød gelatinen i koldt vand og pisk derefter fløden let. Vend gelatinen i den varme budding og køl den ned til den ikke længere føles varm (ca. 34 grader). Vend tilsidst fløden i massen og smør buddingen ud i 1 cm tykkelse på en plade, der kan komme i fryseren.
Frys derefter buddingen et par timer.

Ingredienser til cidergelé
8 blade gelatine
500 g god, sød æblecider
Saft fra 1 citron

Fremgangsmåde
Udblød gelatinen i koldt vand og lun cider og citronsaft. Smelt nu gelatinen i den lune cider. Beklæd tilsidst en bradepande med husholdningsfilm og støb heri den lune cider så det er i 1 cm tykkelse.
Kom bradepanden i køleskabet i mindst 2 timer.

Ingredienser til knipling 
50 g smør
50 g mel
50 g sukker
50 g æggehvider

Smelt smørret i en tykbundet gryde og bland mel og sukker sammen og rør i det smeltede smør. Vend forsigtigt æggehviderne i blandingen og kom massen i køleskabet i ca. 2 timer.

Smør efter de 2 timer massen ud på en silikonemåtte og bag den i ca. 6 minutter ved 160 grader, eller indtil det har en jævn gylden farve.
Læg nu den frosne budding og kolde gelé lag på lag, og mens lagene endnu er frosne, skæres de i den ønskede størrelse.

Chokoladebuddingen serveres ved stuetemperatur og pyntes med stave af æbler og et stykke knipling.

Karamelliseret æblefromage

Opskrift på karamelliseret æblefromage

Opskrift til 8-10 personer
Ingredienser til æblepuréen 
350 g pigeon æbler
175 g sukker
100 g fløde
Fremgangsmåde
Karamelliser først sukkeret i en gryde. Skyl herefter æblerne, skær kernehuset ud og hak dem groft. Tilsæt de hakkede æbler til den smeltede sukker lidt ad gangen. Kog æblerne møre og begyndt at pisk fløde i. Bland massen og pres den igennem en sigte, og stil den til side.Ingredienser til fromagen 
500 g fløde
7 blade gelantine
100 g æggeblommer
50 g florsukker
200 g æblepuré

Fremgangsmåde
Pisk først fløden let. Kom så gelatine i koldt vand og pisk blommerne, florsukkeret og de 200 g puré i ca. 5 minutter. Lun så den sidste puré og smelt gelatinen i. Pisk det sammen med æggemassen og vend tilsidst i fløden. Støb det i 1/2 cm tykkelse og frys ned.Ingredienser til granatæble geléen

200 g grenadine
300 g granatæblesaft (laves fx på juicemaskine)
8 blade gelantine
Kerner fra 1/2 granatæble
Fremgangsmåde
Kom først gelantinen i koldt vand, lun saften, kernerne og grenadinen op og smelt gelantinen i.
Støb i 1/2 cm tykkelse og sæt det på frys.Ingredienser til bitter fracipanbund 
100 g smør
100 g sukker
50 g marcipan (gerne Summerbird)
1 æggeblomme
75 g mandelmel
20 g hvedemel
2 bitre mandler revet på et rivejern.

Fremgangsmåde
Pisk først sukker og marcipan sammen med smørret, så det bliver helt hvidt og luftigt i konsistensen. Riv mandlerne og tilsæt derefter æg lidt af gangen og vend melet og de bitre mandler i. Spred så massen ud på en bageplade i ca. 1 cm tykkelse og bag den ved 180 grader i ca 6 minutter.
Frys efter bagning bundene i et par timer.
MØRK CHOKOLADECREME
600 g piskefløde
300 g mørk chokolade (fint hakket) 

Fremgangsmåde

Pisk 300 g af fløden (dog ikke for stiv). Hak chokoladen fint og lun de sidste 300 g fløde op og hæld det over den finthakkede chokolade. Rør til alt chokoladen er smeltet og cremen er glat og blank.
Lad cremen køle lidt ned og vend herefter flødeskum i.Opbygning 
Til opbygning af fromagen lægges den frosne gelé og den frosne fromage sammen i fire lag. Kom lagene på fracipanbunden og skær så den er cirka 4 cm bred, og stil kagen i fryseren igen. Fyld en form halvt med chokoladecremen og tryk forsigtigt de frosne lag ned midt i formen. Kommes på frost natten over.  Tag nu kagen ud af formen og lad den stå på køl i ca 3 timer.

Server den ved stuetemperatur og pyntes med ‘chokoladesnirkler’ efter smag.

Æbleskiver med ganache og sabayonne

Opskrift på æbleskiver med ganache og sabayonne

Opskrift til 8-10 personer

Ingredienser til æbleskiver
125 g smør
250 g hvedemel
10 æggeblommer
1/4 l fløde
Skal af 1 citron
1/2 tsk stødt kardemomme
10 æggehvider

Fremgangsmåde
Smelt i en tykbundet gryde smørret, og rør mel, æggeblommer, fløde, citronskal og kardemomme røres sammen. Rør forsigtigt smørret i. Pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen.
Lad dejen stå et par timer inden brug.

Ingredienser til æbleganache 
50 g æbleeddike
50 g æblecider
50 g æblejuice
250 g fløde
50 g flydende glukose
300 g mørk chokolade
20 g smør
100 g tern af æbler

Fremgangsmåde
Reducer først eddike, cider og juice næsten helt væk, pisk fløden og kom det i den lune blanding. Varm siruppen op med glukosen, og hæld det herefter over den finthakkede chokolade. Hak æbletern og vend dem og smørret i ganachen. Køl det ned til det har en fast konsistens.
Ingredienser til æblesabyonne 
100 g æblecider
50 g æblebrændevin
75 g sukker
150 g pasteuriserede æggeblommer
Fremgangsmåde
Reducer først cideren til en tyk sirup, tilsæt brændevin og sukker og kog det op. Hæld nu den varme sirup over æggeblommerne og pisk det godt sammen. Kom blandingen tilbage i gryden og varm indtil man opnår en tyk og cremet konsistens. Kom cremen i en skål og med en elpisker piskes cremen til den er helt kold (man kan med fordel komme skålen i en skål isvand for at køle den hurtigere).

Servering 
Steg æbleskiverne og kom en skefuld ganache i inden de skal vendes.

Serveres lune med 1 spsk sabayonne til.

Æblesalat

Opskrift på æblesalat

Lækker sommer salat, perfekt som en del af et lækkert måltid med dem du holder af.
Opskrift til 4 personer
Ingredienser til æblesalaten
Ca. 500 g hvid chokolade
1 knoldselleri
5 små faste æbler
Skal og saft fra 1 citron
Lidt sukker
150 g æble-balsamicoeddike
12 ristede mandler
100 g brunet smør
16 små mynte blade
Lidt bitter chokolade
Lidt salt
200 g hvid chokolade til ringene
Fremgangsmåde
Temperer først chokoladen og smør den herefter tyndt ud på et plastikchartek og lad den lige sætte sig lidt. Stik så chokoladen ud i den ønskede størrelse med 2 forskellige størrelser udstikkere (hvis man ikke har et udstikkersæt, kan man med et fint resultat bruge bunden af et rødvinsglas eller et vandglas).
Kom derefter chokoladestykkerne i køleskabet til chokoladen har sat sig helt.

Skyl og skræl nu sellerien, skær halvdelen i stykker på ca 1 x 1 cm og kom den anden halvdel gennem en juicepresser sammen med et æble og smag til med lidt citronsaft og lidt sukker (efter smag).

Skræl nu de 2 æbler, og skær skrællen i små stykker og bag den i ovnen ved 100 grader natten over. Skær resten af æblet i små fine tern. Tag de 2 sidste æbler og skær i stave og vend dem i lidt citronsaft.

Reducer æbleeddiken til en tyk sirup og hak de ristede mandler groft. Brun nu lidt smør på en pande og steg sellerien gylden på alle sider. Tilsæt de fine æbletern og afslut med et par dråber eddike og lidt salt.

Servering 
Server i 4 eller 6 dybe tallerkner, og kom de stegte selleri og æbler i. Drys med lidt af den reducerede eddike, de ristede mandler og et par fine blade mynte. Tag chokoladepladerne og drys med de tørrede æbler, mynteblade, hakkede mandler og lidt bitter chokolade.
Kom denne plade forsigtigt oven på den dybe tallerken.

Afslut med æblestængerne og hæld så lidt af æble-sellerisuppen over lige inden servering.

Sarah Bernardt med æblechips

Opskrift på Sarah Barnardt med æblechips

De klassiske Sarah Barnardt med et lille lækkert smags tvist i form af æblechips.
Opskrift x personerIngredienser til æblechipsene
100 g vand
100 g sukker
Ca. 2 æbler (må ikke være for store)
Fremgangsmåde
Bring først vand og sukker i kog i en tykbundet gryde, og skyl æblerne og skær dem så tyndt som muligt (pålægsmaskine, eller mandolin kan med fordel bruges). Kom de tynde skriver æble i den varme sukkerlage og pocher så, hver skive til de bliver bløde. Kom husholdningsfilm stramt omkring en bageplade, og placer hver skrive af de pocherede æbler på filmen. Bagepladen kommes tilsidst i en 110 grader varm ovn i ca. 5 timer til skiverne er helt sprøde.
Ingredienser til chokoladecremen
400 g fløde
200 g mørk chokolade
Fremgangsmåde
Varm i en tykbundet gryde fløde op, smelt chokoladen over et vandbad og hæld den lune fløde over. Rør indtil cremen er blank og homogen i konsistensen. Kom den på køl natten over.Ingredienser til makroner 
100 g marcipan (Summerbird)
100 g sukker
75 g æggehvider
Fremgangsmåde
Bland først marcipan og sukker godt sammen, og tilsæt æggehviderne lidt ad gangen, og pisk det hele godt. Fordel så massen i 15 små klatter på et stykke bagepapir og bag i ca. 8 minutter ved 180 grader eller til alle makroner er jævnt gyldne og helt sprøde.
Servering/anretning
Ca. 100 gram æblemarmelade
500 g mørk chokolade.Pisk chokoladecremen stiv i konsistensen (dette kræver meget lidt arbejde, så vær opmærksom på ikke at piske cremen for meget, da den nemt kan skille.) Kom 1 teskefuld æblemarmelade på hver makron og smør chokoladecremen omkring.
Kom dem i fryseren i ca. 3 timer.Smelt den mørke chokolade og dyp de frosne kager heri. Inden chokoladen sætter sig, pyntes kagen med en tørret æblechip.

Kvædekage

Opskrift på kvædekage

 Opskrift til 8-10 personer
     
Ingredienser til chokoladebunden
150 g sukker
50 g honning
200 g smør
5 æg
150 g smeltet flødechokolade
180 g mandelmel (fra blendede mandler)
20 g kakao
30 g bagepulver
20 g finthakket, gerne bitter chokolade
Fremgangsmåde
Pisk først sukker, honning, og smør til en hvid og luftig masse og tilsæt herefter et æg ad gangen og så den smeltede chokolade. Vend nu mel, kakao og bagepulver i massen og afslut med den finthakkede bittre chokolade.
Bag chokoladebunden i en smurt rugbrødsform ved 180 grader ca 25 til 30 minutter.
Lad kagen køle ned og skær 8-10 skiver á 1 cm tykkelse, og stik dem ud med et glas eller lign.
Ingredienser til den syltede kvæde 
2 kvæder
250 g sukker
300 g vand
50 g flydende glukose
Kornene fra 1/2 vanillestang
Fremgangsmåde
Bland alle ingredienser pånær kvæderne sammen og bring blandingen i kog. Skræl nu kvæderne og skær dem i fine tern. Kom nu de skårende kvæder i den varme sirup med alle ingredienserne fra før og skru ned for varmen.
Lad kvæderne simre i den varme lage til de er møre. Vær opmærksom på at lagen ikke må koge, kun småsimre. Når kvæderne er møre slukkes der for varmen, og gryden dækkes over og kvæderne kæles ned ved stuetemperatur i et par timer i gryden.
Anretning
Anret kvæderne forsigtigt på de runde chokoladekagebunde. Reducer ca. 200 g af lagen til en tyk sirup og hæld den over kagen lige inden servering. 

Bondepige med slør

Opskrift på bondepige med slør

Lækker dessert, som ser imponerende ud, smager himmelsk, og er nem at lave.
Opskrift til 4 personer

Ingredienser til ristet rugbrød
4 skiver rugbrød

50 g smør
100 g sukker
Fremgangsmåde
Hak først de 4 skriver rugbrød helt fint. Smelt på en stor pande smørret og rist rugbrødet til det bliver gyldent. Tilsæt nu sukkeret og lad brødet karamelliseres af sukkeret. Kom det ud på et stykke bagepapir og lad det køle helt ned. Når rugbrødet er kølet helt ned smuldres det mellem hænderne, så det er helt fint og ikke ligger i for store stykker.
Ingredienser til kvædepuréen 
160 g vand
100 g sukker
Saft fra 1 citron
250 g skrællede kvæder (Med fordel kan der købes kvædepærer da de er nemmere at skrælle)

Fremgangsmåde

Kog først vand, sukker og saft op. Skræl så kvæderne, og del dem i kvarte og skrab alle kernerne ud. Pocher kvæderne i en lage af sukker, vand og citron i ca. 45 minutter (eller til de er møre). Gem lagen. Sigt kvæderne fra lagen og blend dem til en fin puré, kom lidt af lagen ved, hvis det er nødvendigt.

Anretning 

Kom i 4 glas en spsk hindbærmarmelade efterfulgt af en spsk kvædepuré. Derefter kommes et lag flødeskum og rugbrød. Processen gentages til glasset er fyldt. Serveres med det samme efter anretning.